Artikler
Erik Harbo fortæller om grunden til at fejre 300-året for dansk teater
I forbindelse med 300-året for dansk teater kan det ikke fremhæves nok at hele den arv dansk teater har bygget på siden 1722 findes placeret et sted: I Hegermann-Lindencrones Båndarkiv, der har hjemsted på Det Kongelig Teater, men nu efter fælles aftale også kan søges på Det kongelige Biblioteks hjemmeside eller også gennem de mange cd’optagelser udsendt på cdklassisk siden 2003.
Igennem disse optagelser er det muligt at opleve den tradition som Molière, Holberg, Oehlenschlæger, Heiberg, Kaj Munk og Kjeld Abell for blot at nævne nogle få har efterladt os.
Holberg blev født i 1684 i Bergen. Efter studier og mange rejser fik han i 1717 et professorat i metafysik. Tre år efter blev han professor i latinsk filologi, og i 1730 overtog han et professorat i historie. Trods hans mange interesser begyndte han i 1719 på satiren, og det første store værk blev Peder Paars, udgivet under pseudonymet Hans Michelsen. I 1722 fik den franske skuespiller og teaterdirektør René Montaigu, der var blevet fyret fra Frederik den IVs hof sammen med sine kammerater, tilladelse til at opføre skuespil på dansk på det af Etienne Capion nybyggede teater i Grønnegade. Hans samarbejde med Holberg alias komediedigteren Hans Michelsen udviklede sig til, at otte herrer og tre damer blev engageret som aktører. Anden aften opførtes en af Holbergs komedier Den politiske Kandestøber, og kort efter afleverede han “de fem første komedier til en bande komediantspillere at forestille”. De og andre komedier blev udgivet under titlerne Comoedier Sammenskrevne for Den nye oprettede Danske Skue Plads I-III (1723-25), og Den Danske Skue Plads I-V. Fra 1722 til 1728 opførtes ikke mindre end 28 af Holbergs nyskrevne komedier. Så var begyndelsen gjort og til trods for Christian VIs pietistiske stop for teater indtil 1746, blev det danske teater en realitet med Det kongelige Skueplads fra 1748 og det senere Kongelige Teater fra 1874.
Ideen med at udgive forestillinger fra arkivet begyndte kort efter, at det var oprettet, men tog rigtig fart ved 250-året for den danske skueplads i 1998. Her iværksatte operasangerne Erik Harbo og Uffe Henriksen sammen med teatrets arkivar Marianne Hallar to cd-udgivelser. Dette arbejde fortsatte i en lind strøm i samarbejde med Cdklassisk.
Man vil i enkelte optagelser kunne drømme sig til at sidde i det gamle Grønnegadeteater, det første kongelige teater fra 1748, og høre betoninger og sprogdragt, der hører den ældste tid til i dansk teater.
Men – hvordan nu det? Fordi de kongelige skuespillere og deres instruktører oprindeligt med stor nidkærhed forsøgte at bevare den gamle tradition. Der var dengang ikke de ihærdige nutidige forsøg på at altid begynde ved alfa i stedet for at nære en respekt for den oprindelige tekst og dens forfatter, ja – måske også forsøge at forestille sig, hvordan en Olav Poulsen, en fru Heiberg, en Dr. Mantzius og senere en Bodil Ibsen, en Poul Reumert og en Holger Gabrielsen ville gribe en sætning an. Det betød ikke, at der ikke var plads til at en John Price, en Sam Besekow med deres enestående fantasi til at skabe ”liv” på scenen ikke fik lov til at udfolde sig. I dag ville man spørge, hvordan greb en Ebbe Rode, en Mogens Wieth sagen an.
For at give publikum et begreb om dette arkiv, så ligger der f.eks. mere end 27 Holberg-forestillinger i arkivet (se cd CLASSCD500-) og på musikkens eller operaens område er der utallige operaer af Mozart, Verdi, Wagner og Carl Nielsen, for nu blot at nævne nogle få.
September 2022 Erik Harbo